Natur og bevægelse er terapi, og det er et rum, du med stor fordel kan benytte dig aktivt af både til forebyggelse og til når tingene brænder på i tilværelsen, som de jo gør fra tid til anden, det kommer vi ikke udenom. Det tilværelsens dna at det går op og ned, hemmeligheden ligger i hvordan du håndterer alt det, som du møder på din vej igennem livet, og hvordan du hele tiden kommer godt videre og udvikler dig, og lærer af de ting, du udsættes for og oplever. Naturen er menneskets helle, det er herude vi stammer fra – vores oprindelige habitat der gerne vil os det godt, så at benytte sig af naturen på den daglige basis, det er det kloge at gøre. Her kan du følge årstidens smukke gang og de biologiske rytmer, der hele tiden er i spil – alt er forgængeligt vores liv inklusivt, og naturen er således et brugbart og effektivt spejl at holde op mod sig sig og støtte sig op ad.